Sverige

Illustration af den svenske natur, afbilledet med den upolerede natur i Skærgården.
På plakaten ses en kano / båd, nåletræer og en klassisk rød træhytte der står i det smukke bjergfyldte landskab.

Sverige er en rigdom af smuk natur, med floder, skove, søer, ødemark og strande, og ikke langt inde i landet begynder grundfjeldet at vise sig. Klipperne på Kullen og skærgårdskysten i det sydlige Sverige i f.eks. Blekinge tiltrækker danskere. De store åer og mange søer tiltrækker desuden naturelskere og lystfiskere.

Hvis man tager helt nordpå i det svenske højland, forbi det centrale Sverige vil man opleve at der bliver længere og længere imellem de små landsbyer og området omkring polarcirklen vil man begynde at møde rensdyr.

På grund af de store områder med den vilde og upolerede natur, er Sverige et af de største og samtidig mindst befolkede lande i Europa.